Har Kim Madsen fået betalt TV i sit sommerhus?

Både kontoudtog og bilag viser at der er betalt en fuld TV pakke i sommerhuset, men Kim Madsen har hårdnakket nægtet at dette skulle være sandt. 

Løgn og Injurier

“Det er løgn og dermed injurier hvad Laila skriver, at jeg har TV pakke betalt af boligforeningen.”

Kim Madsen, daværende direktør Frederikshavn Boligforening


Sådan lyder svaret fra Kim Madsen til Sæbyavisen og Laila Frandsen efter hun 9. juli 2020 skriver et læserbrev om forholdene i Frederikshavn Boligforening. Men Kim Madsen stopper ikke der. Han fortsætter på facebook, hvor han fastholder at det hele er løgn. 

Læserbrev finder du HER


Men det er ikke løgn. Der er blevet betalt fuldt TV pakke på direktørens sommerhus adresse. 

Ikke kun én gang, men over en længere periode. 


I janaur 2020 gør jeg første gang formanden Bjarne Walentin opmærksom på det betalte TV på direktørens sommerhus adresse. Bjarne Walentin tager det meget afslappet, og allerede der bliver jeg bekymret. Direkte får jeg besked på at det skal jeg ikke bekymre mig om. Der bliver snakket lidt om at det var en del af lønnen, men bagefter så ændret til at det var et tilbud for til sidst at han måtte indrømme han ikke rigtig vidste hvorfor det var betalt. Men han lovede mig dog at det skulle undersøges. 

Til selv samme samtale spurgte jeg gentagne gange ind til om jeg kunne se direktørens kontrakt og eventuel forretningsorden for direktøren. Det kunne jeg nu nok, men det plejede bestyrelsen ikke at gå op i. Jeg blev lidt tavs, for måske tog jeg min post som bestyrelsesmedlem lidt for alvorligt. Kort tid efter snakkede jeg igen med formanden og denne gang var jeg mere forberedt på hans modstand. Jeg fortalte at det jo også var mit ansvar som bestyrelsesmedlem at sikre at alt var i orden, og mig der sammen med den øvrige bestyrelse havde det overordnede ansvar for hele boligforeningen. Men også det var ikke nok. Han blev spids, og gjorde mig klart at jeg var ny i bestyrelsen, 6 måneder, og de aldrig før havde gået op i den slags, og det var der ingen grund til at ændre på. Dermed fik jeg aldrig svar på om det betalte TV og internet i sommerhuset kunne være en del af kontrakte. 


Af andre veje er jeg senere blevet fortalt at det betalte internet i sommerhuset var en bestyrelsesbeslutning, således direktøren kunne arbejde når han var på ferie i sit sommerhus. Det fremgår dog ingen steder af referaterne fra bestyrelsen, hverken i det interne system eller i de referater alle kan læse. Medlemmer af bestyrelsen kunne dog heller ikke lige mindes de havde snakket om det. 


Jeg valgte derfor i marts 2020 at fremlægge dokumentation for at der gennem flere måneder var blevet betalt både fuld TV pakke og internet på direktørens sommerhusadresse, for beboernes penge. Og her startede balladen så, og ikke mindst beskyldningerne om at lyve og sprede rygter og injuier. Men bilagene lyver jo som bekendt ikke. 


Til regnskabsmødet i juni 2020 bliver problematikken igen taget op til debat - indtil da har der været dyb tavshed om også den del. Ingen ville kommentere på det. På regnskabsmødet var direktøren vred, meget vred. Og pludselig blev det vendt til at jeg skulle have oplyst det med det samme jeg opdagede det. Men hov! Det gjorde jeg også. At formanden i mellem tiden havde stukket halen mellem benene, og en ny var trådt til som fungerende formand, ændrede dog ikke på at jeg havde sagt det. 

Efter det møde fik vi så alle oplyst at boligforeningen nu havde taget kontakt til Eniig, udbyderen. Og de havde åbenbart i august beklaget fejlen. Altså mere end 6 måneder efter jeg første gang gjorde opmærksom på det. Det sjove ved det hele var dog at ingen måtte se den undskyldning som Eniig havde givet. Det var først i juni 2020 den undskyldning forlod de lukkede døre i Frederikshavn Boligforening. Og hvorfor måtte ingen se dette brev der beklagede fejlen fra Eniigs side? Læs med senere. 


Hvad er problemet med det betalte TV og internet?

Det er ikke svimlende store beløb der er tale om, og det handler i princippet heller ikke om pengene. Det handler om princippet i det. Hvorfor skal beboerne betale for at direktøren har TV og internet i sit sommerhus? Er administrationsudgiften og huslejen ikke høj nok. Og det har vel aldrig været formålet med en almen boligorganisation at ansatte skal have betalt internet og TV, og da slet ikke i deres sommerhus. 

Men det er måske mere almindeligt og jeg var måske naiv da jeg oprigtigt troede det var en fejl. Det er jeg dog ikke så sikker på mere. 

Jeg tror alene fejlen ligger i at det blev opdaget. 


Hvorfor reagerede ingen andre i Frederikshavn Boligforening?

Regningen er hver måned sendt til en medarbejder i Frederikshavn Boligforening. Nej ikke en regnskabsmedarbejder, men derimod en helt anden medarbejder der intet har med regnskabet at gøre, men til gengæld arbejder med energi. Hvorfor fakturaen hver månede blev sendt til Frederikshavn Boligforening att.: vedkommende, vides ikke. 
Og hvorfor regnskabsmedarbejderne aldrig stillede spørgsmål, eller fik svar hvis de gjorde, vides heller ikke. Men faktum er at regningerne er blevet betalt troligt hver måned, og der er på kontoudtog også indtastet teksten "TV og Internet SOMMERHUSADRESSEN". Det foregår jo ikke automatisk. Det er da bekymrende mener jeg. 


Hvad sagde Eniig til Frederikshavn Boligforening?

19. maj 2022 sender Claus Thomsen en mail til Frederikshavn Kommune - vi er her i tidspunktet hvor alvoren omkring stemmesagen fra 2021 virkelig rammer Frederikshavn Boligforening.

Ifølge aftale med Kim fremsendes hermed den bekræftelse vi fik i august 2020 fra Norlys omkring TV-pakken hos Kim, som var fejlagtigt oprettet af Norlys.

 God dag.

 

Med venlig hilsen
Claus Thomsen

regnskabs- og souschef


Frederikshavn Kommunes kommunaldirektør Thomas er dog ikke helt med på hvorfor de får den besked. Og svaret er da indlysende som det kan ses her. 


Hej Thomas.

 Det stammer vist fra en aftale mellem Birgit og Fie, men kan måske være en misforståelse.


 Fie mente også, at det var aftalt, at du også have en forklaring på vores udgift i 2018 til en socialdemokratisk kongres, som er omtalt.

Så den får du også for en sikkerhedsskyld.

 Følgende er også tidligere oplyst i en sms fra Kim til Birgit:

Bjarne (vores daværende formand) deltog i kongressen i 2018 og i en debat på kongressen.

Der var en deltagerbetaling på 220 kr. Vores mål dengang var at hjælpe oplandet med fremtidens boliger og infrastruktur.

Derfor var Bjarnes indlæg relevant, selvom vi ikke nåede at omsætte det til forslag og plan.

 God weekend.

 Med venlig hilsen
Claus Thomsen
regnskabs- og souschef


Hvad angår det med kongressen i 2018 må du læse mere under sagen Frederikshavn Boligforening og Socialdemokratiet. 


Jeg sidder også lidt og undrer mig. Indtil den dag har INGEN fået lov til at se det dokument. Men lige pludselig er det vigtigt at kommunen får det, 2 år efter. Hvad Eniig/Norlys svarede kan du læse i brevet selv der er tilgængeligt nedenfor.

Det interessante ved dette brev er dog at det er skrevet af henholdsvis en markedsføringsmedarbejder og en salgskonsulent. Skulle man ikke mene at en sådan undskyldning for fejlagtigt oprettet TV, og ikke mindst fejlagtigt betalt udgift, ville komme fra Eniig/Norlys juridiske afdeling, eller i det mindste en administrativ medarbejder, og ikke en markedsføringsmedarbejder og en salgskonsulent. 

Og får boligforeningen erstattet udgifterne? Næppe, for de skulle jo nok have reageret på den første regning. Men det gjorde man ikke fordi... ja hvem ved. 


Og ville det ikke klæde en direktør, og måske endda en bestyrelse at undskylde til Laila Frandsen? Hun er blevet udskammet og udstillet på både Facebook og andre steder og er blevet beskyldt for at lyve. Men sandheden er jo stadig at det er blevet betalt, og hun IKKE har talt usandt eller udbredt injurier. Det ville nok være god almindelig praksis lige her. Jeg forventer naturligvis ikke at jeg modtager en lignende undskyldning, for det ville jo kræve at både Fie Mølholt og resten af Frederikshavn Boligforening vil erkende at de har lavet en fejl og endnu værre, indrømme at jeg havde ret. TV pakken blev betalt. 


Nedenfor kan du se udsnit af et af de bilag der dokumenterer at det er blevet betalt, samt brevet fra Waoo (Eniig). 

Det skal bemærkes at jeg har bedt Eniig/Norlys om de vil kommentere på denne sag. Det er nu over en uge siden, og jeg har fortsat ikke modtaget svar fra dem, ud over en "vi har desværre ekstra travlt og kan derfor ikke give dig svar inden for de normale 2 hverdage". Men hvorfor får jeg den 4 gange?


SÅ KOM SVARET ENDELIG FRA ENIIG (STOFA/NORLYS) Og det stemmer ikke helt overens med det der ellers er meldt ud...

Du kan læse hele brevet her: 


Hej Louise

Tak for din henvendelse.

Først vil jeg beklage den lange svartid.

Fakturaerne fra september 2019 til og april 2020 er betalt af Frederikshavn Boligforening.
Så hvis det er os der har påstået at der ikke har været betalt, beklager jeg.

Jeg har kigget lidt ned i sagen og kan se i vores log at der har været en mail korrespondance mellem Morten Møller Hansen, Markedskonsulent i Foreningssalg Eniig og Brian Thomsen fra Frederikshavn Boligforening.

27-04-2020: Brian henvender sig til Morten for at få en afklaring på tv pakken på Merkurvej.

28-04-2020: Morten svarer, at Kim Madsen har ringet i september 2019 og klaget over at hans tv pakke ikke virkede - og på det tidspunkt er tv pakken kommet på privat delen.
Tv pakken er så kommet over på boligforeningskontrakten midt september.

I denne mail korrespondance takker Brian Thomsen for svar og skriver at tv signalet skal lukkes pr. 01-05-2020, hvilket vi har gjort. (se vedhæftede).

Tv pakken er lukket ned pr. 30-04-2020 efter aftale med Brian Thomsen og der er ikke aftalt noget om tilbagebetaling for perioden tilbage til 01-09-2019.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at svare på denne mail eller kontakte os på telefonnummer 8830 3030.

Med venlig hilsen
Anne 
Stofa Kundeservice

Slet Parkvej 5-7 | 8310 | Tranbjerg  +45 8830 3030 | CVR 4240 5310 | stofa.dk


Nedenfor kan du se mailen fra Brian til Morten, hvor han beder Morten lukke for signalet. 


Det vi står med nu, er således et brev fra Morten Møller Hansen, en salgskonsulent, der "undskylder" Eniig har lavet en fejl.

Samtidig har vi et svar fra Eniig der oplyser at der IKKE er tale om en fejl, og der heller ikke er blevet betalt noget tilbage.


Hvad der er op og ned i denne sag, må du vurdere selv. Kommenter gerne hvis du vil. 


Bilag taler for sig selv, og viser at det er betalt og at det er sendt til Brian Thomsen hver måned. 

Kontoudtog fra Frederikshavn Boligforening viser også at det er bogført hver måned med teksten "Kim Madsen TV og Internet Merkurvej XX, Hals"

 

Hvem taler mon sandt i denne sag? Har Kim Madsen fået betalt TV og Internet i sit sommerhus på beboernes regning? Og hvad bør næste skridt være?